Juleoppyntning med en lille pilfinger i hjemmet

Så er december lige om hjørnet og vi skal bare lige sove en nat mere, så skal julestemningen gives lidt mere gas.

 

For mig giver oppyntningen af huset lige det sidste til at få julestemningen helt i top inden eskaleringen juleaften.

Allerede midt i november tændte jeg jylelysene i træer og buske udenfor. Christian er meget begejstret for dem og nu hvor vores genbo har fulgt trop med et grantræ med lys i, så vil begejstringen ingen ende tage og han peger på det hele hver morgen og eftermiddag, når vi kommer forbi.

I år har jeg lavet en stjerne, som der er kommet lys omkring. Igen her var Instagram inspirationsgivende 🙂 Min mand mener, at det er lidt til den gode side med julelys i to træer og en busk i haven sammen med julestjernen, som står ved vores dør, men jeg synes det er så hyggeligt og det vil jeg ikke undvære.

Christian og jeg har pyntet op om eftermiddagen efter dagpleje i denne uge og jeg er blevet helt klar over at julenisser og diverse skal han lige lære at kende før det kommer ned i en højde, hvor han kan nå det. Derfor er julepynten ved os i år lidt begrænset og man skal kigge op for at spotte det.

 

Christian har også bidraget med en juledekoration, som vi skal hygge omkring hver eneste dag.

 

Planlagt har vi udover julefrokoster lidt aktiviteter, som vi skal lave både til hverdag og til weekender. Blandt andet skal jeg i gang med at lave lidt pynt til vores juletræ, som Christian kan være med til at lave, og havregrynskugler skal familien heller ikke snydes for i år. Allerede på forhånd har jeg dog bestemt at skrue lidt ned for bagningen, da jeg går ind i eksamensperiode lige om lidt, men lidt juleknas skal vi have.

Dekorationer og advents”krans” er i år lidt minimalistisk, men det passer også meget godt ind i vores stil herhjemme, hvor jeg er stor fan af det flotte jynt fra Medusa Copenhagen mikset med naturens goder.

 

Samlet set bliver det en jul i børnehøjde – dog ikke med så meget pynt i børnehøjden “dreng 1 år”.

Hvorfor valgte vi en privat dagpleje?

Hvorfor valgte vi en privat dagpleje?

Om valget, indkøringen og ulemper.

En vuggestue var nystartet i vores lille landsby, da jeg fik min søn Christian. Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde fået ham – der skulle han da bare gå, det var lige ham. Jeg er vild med tanken om at det er uddannede pædagoger, der passer mit barn i hverdagen. Dette med tanker om at jeg også er tilhænger af dagplejemødrenes kunnen med hjemlig hygge og tryghed. Det, der var afgørende for mig var, hvad han havde brug for (ud fra min overbevisning) – åben og klar på aktivering eller stille og mere tryghedssøgende.

Vi var til åbent hus i vuggestuen i foråret og var vilde med faciliteterne og tilbuddene, især åbningstiderne, da vi begge kan have lange dage. Vi meldte han til med opstart til august i år med mundtlig garanti for at han kunne få en plads. Jeg skulle starte på studiet til september, så han skulle afsted 8 måneder gammel.

Så blev det juni og vi fik ikke en plads til august. Jeg ringede til lederen og hun kunne fortælle at der nok ikke kom pladser før i 2018 igen. Vores dreng var den yngste af ansøgerne, så derfor var han kommet bag i køen.

Øv bøv og gode råd var dyre.

Jeg har en veninde, som kendte til en privat dagpleje, hvor både mand og kone er dagplejere, så der er plads til 10 børn. Vi var ude at se deres gård, hvor de har indrettet et skønt og børnevenligt lokale med gulvvarme til de små pus. Da jeg så geder, lamaer og høns, så var jeg solgt. Her skulle min dreng tumle rundt til børnehavehverdagen melder sig. Og jeg kigger mig ikke tilbage. Grundene er mange. Jeg har i byen, selvom det er en lille landsby, ikke mulighed for at give ham kendskab til, kontakt med og ansvar for dyr, som han kan få via dagplejens skønne omgivelser. Da vi ikke skal have flere børn, så får Christian ikke nogenlunde jævnaldrende søskende, så jeg håber i mit moderhjerte, at han tillærer sig empatiske evner igennem dette setup.
Fordelene er mange ved at vores dreng er der, men i ferier og ved sygdom, så må vi selv sørge for pasning, da der ikke er gæstepasning via det private. Men heldigvis kan vi planlægge ferierne fremadrettet og har bedsteforældre tæt på, som kan springe til.

Planlægning, planlægning, planlægning – velkommen til livet som mor!

Tøffetid

En fin tekst om tøffetid, som dagplejen så rettidigt smed på Facebook i forbindelse med sommerferien, vil jeg så gerne dele med jer. Dette på trods af at vi ikke er i ferietid. Jeg tænker, at det er godt at have i mente til den kommende juletid også.

Til det gode børneliv hører en god portion tøffetid.
Tøffetid er den tid, hvor vi ikke gør så meget andet, end at tøffe rundt sammen.
Vi flytter lidt rundt på nullermændene, rydder lidt op, ser lidt TV, leger med hunden, keder os en anelse, laver mad sammen og snakker sammen.
Tøffetid er det modsatte af zoo-ture, cafe-ture, tivoli-ture, familiebesøg osv.
Tøffetid er meget vigtigt for børnene, og er oftest den tid, hvor børnene for alvor får den opmærksomhed, som en del savner i en travl og hektisk hverdag.
Tøffetid er desværre samtidig den tid, som mange ubevidst føler er spild af tid, kedeligt, og som sjældent giver respekt blandt kollegaer og venner. De vil hellere høre om tre zoo-ture på en weekend, end at man tøffede hele weekenden eller det meste af ferien.
Men undervurder endelig ikke betydningen af tøffetid for familiens sundhed, helse og trivsel.
Gode råd til ferien:
– Vær ikke bange for kedsomhed – det fører ofte til kreativitet.
– Børn har brug for tøffetid – tid, hvor vi ikke gør meget andet end at tøffe rundt sammen. Laver stort, småt, praktiske gøremål og ingenting. Er sammen!
Pas på ferien ikke bliver overbooket med gøremål – der skal være tid til at genfinde ”familiemelodien”.
En god ferie er også at tøffe rundt sammen derhjemme i ro og mag.
Ferie er også den tid, hvor familien skal kittes sammen. Hvor de løse ender samles igen, og hvor vi skal finde ud af, hvorfor vi kalder os en familie.
En del af familielivet er også at kede sig.

Tror jeg skal tøffe lidt i weekenden.